Store bededag 2027

Friskbagte hveder og duften af kardemomme er for mange danskere uløseligt forbundet med en bestemt dag i foråret. Det er dagen før Store bededag, en tidligere helligdag og fridag i Danmark, som har rødder helt tilbage til 1686. Dagen blev indført af biskop Hans Bagger som en fælles bededag, der skulle erstatte en række mindre kirkelige helligdage. Formålet var at samle befolkningen til bøn, faste og refleksion, og alle former for arbejde var forbudt på selve dagen.

Det var netop dette arbejdsforbud, som førte til traditionen med at spise varme hveder. Bagerne måtte ikke bage på selve Store bededag, og derfor forberedte de hvederne dagen i forvejen, så folk kunne købe dem torsdag og spise dem fredag. Denne tradition lever fortsat, selv efter dagen mistede sin status som fridag.

I 2023 valgte den danske regering at afskaffe Store bededag som officiel helligdag. Beslutningen blev truffet som led i et politisk ønske om at øge arbejdsudbuddet og skabe økonomisk råderum, blandt andet til at styrke forsvaret. Afskaffelsen mødte stor modstand i befolkningen, fra fagforeninger og kirkelige aktører, som mente, at man med beslutningen fjernede en vigtig del af dansk kulturarv og en kærkommen pause i en travl hverdag.

Selvom Store bededag ikke længere er en officiel fridag, fastholder mange danskere traditionen med at samles omkring hveder og minder om en dag, der i århundreder var en fast del af kalenderen. Dagen er derfor stadig levende i danskernes bevidsthed – ikke længere som en helligdag med fri fra arbejde, men som en kulturel begivenhed med dybe historiske rødder og stærke følelser knyttet til sig.